facebooks konkurrenceregler regler for markedsføring på FacebookFacebooks konkurrenceregler – Kombineret med dansk lovgivning.

Indlægget her handler om Facebooks konkurrenceregler, Forbrugerombudsmandens holdning til konkrete eksempler samt gode idéer til at få mest muligt ud af din konkurrence.

Sådan overholder du både Facebooks konkurrenceregler og dansk lovgivning:

Lad os starte med Facebooks egne regler. – Bidrag meget gerne med din professionelle tolkning, så vil jeg rette indlægget til.

Her er Facebooks retningslinjer (Fra 27. december 2016):

E.   Promoveringer
  1. Hvis du bruger Facebook til at kommunikere eller administrere en promovering (f.eks. en konkurrence), er du ansvarlig for, at promoveringen sker på lovlig vis, herunder at følgende punkter overholdes
    1. De officielle regler
    2. Tilbudsvilkår og betingelser for berettigelse til tilbud (f.eks. alders- og bopælsbegrænsninger)
    3. Gældende love og regulativer, som promoveringen og alle tilbudte præmier i forbindelse hermed er underlagt (f.eks. registrering og indhentning af nødvendige godkendelser)
  2. Promoveringer på Facebook skal indeholde følgende:
    1. En fuldstændig afståelse af Facebook fra hver deltager.
    2. En bekræftelse af, at promoveringen på ingen måde er sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook.
  3. Promoveringer kan administreres via sider eller i apps på Facebook. Personlige tidslinjer og venneforbindelser må ikke bruges til at administrere promoveringer (f.eks. er “del på din tidslinje for at deltage” eller “del på dine vens tidslinje for at få ekstra lodder” og “tag dine venner i dette opslag for at deltage” ikke tilladt).
  4. Vi hjælper dig ikke med administrationen af din promovering, og du accepterer at bruge vores tjeneste til at administrere din promovering på eget ansvar.

 

Mine egne noter om dette:

  • Du skal overholde lovgivningen (Det skriver jeg lidt om nedenunder i forbindelse med Forbrugerombudsmandens afgørelse i min henvendelse)
  • Vend dig til at skrive Facebook ud af promoveringen i bunden af din konkurrence (F.eks. “Konkurrencen er på ingen måde sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook” (kopier gerne dette).
  • Du skal bruge en side eller en app. Du må derfor gerne lave opslag på din virksomheds tidslinje (Hvilket tidligere ikke var tilladt).
  • Du må ikke bruge din personlige tidslinje.
  • Du må ikke bruge venneforbindelser – Dvs. Du må ikke kræve deling af din konkurrence for deltagelse, for ekstra lodder og krav om tagging for deltagelse er heller ikke tilladt.
    (I afgørelsen herunder var der en gråzone, som du kan læse om.)
  • Sørg altid for som minimum at overholde disse krav, da det ikke er sjovt at få sin side ekskluderet.

 

Dansk lovgivning – Forbrugerombudsmandens afgørelse

Forbrugerombudsmandens sag nr.  16/05622

Jeg sendte i starten af januar en forespørgsel til Forbrugerombudsmanden ang. Hjem-is’ og Pixizoo’s markedsføring – Om den overholdt lovgivningen på området.

Lad mig understrege – Det gør de!

Læs også:  Vind gaver i massevis hos BabyKidz på Facebook

Hjem-is:

Hjem-is havde i foråret 2016 en kampagne på deres hjemmeside hvor man kunne vinde et kæmpe gavekort på 25.000 kr. til Bones.

For at deltage i konkurrencen skulle man ønske dem tillykke på et billede. Det billede med flest likes ville blive vinderen.

De opfordrede ordret kunderne til at dele deres opslag med deres venner på Facebook for at skaffe så mange likes som muligt.

Jeg stillede spørgsmålet til Forbrugerombudsmanden om denne promovering overholdt reglerne. Umiddelbart foregik promoveringen ikke på Facebook, så deres egne guidelines vil jeg ikke mene galdt på dette punkt (Sig endelig til hvis du er uenig.

 

Pixizoo:

Pixizoo kørte på det tidspunkt i foråret 2016 med massive konkurrencer hele tiden. Op til 3 om ugen. – Man kan se på den eksponering de har haft at det har været VIRKELIGT EFFEKTIVT!! – Jeg vil tro at Pixizoo har en eksponering på omkring 100.000 for et opslag. – En investering i denne strategi er derfor rigtig godt givet ud på lang sigt.

Sådan her så et opslag ud i maj 2016:

Bemærk, man skal kommentere opslaget for at deltage i konkurrencen. Punkterne med flueben er en kreativ måde at opfordre til deling og liking uden at kræve det.

Sådan her ser et konkurrence-opslag fra Pixizoo ud 18. januar 2017:

Her er opfordringen tydeligere – De har vel eksperimenteret sig frem til en lige så god løsning. – Denne fra januar 2017 skal ses i lyset af at de har mange flere følgere nu end i maj 2016.

 

Sådan får du mest ud af din konkurrence:

Står du over for at skulle afholde en konkurrence på Facebook for at øge opmærksomheden for din virksomhed, så kan du med fordel undersøge hvad andre har gjort før dig, for der er nogle for hvem det virkelig virker, så hvorfor ikke kopier deres taktik? Den har de ikke copyright på 😉

Husk:

  1. Lav en strategi – Hvis du virkeligt gerne vil booste din forretning på Facebook, så er konkurrencer den bedste måde at få dine opslag til at stige i eksponering.
  2. En relevant præmie – Med relevant mener jeg at det skal være noget din virksomhed udbyder. Du vil jo gerne have folk til at engagere sig i dine produkter – Og du vil gerne have følgere der ønsker at følge dig, frem for følgere der blot liker din side for præmiens skyld.
  3. Overhold reglerne – Læs gerne afgørelsen herunder, så du er helt skarp på hvad du må og ikke må i en Facebook konkurrence. – Husk også at overholde Facebooks konkurrenceregler for promovering som beskrevet ovenfor.
  4. Brug taktikker der virker – Hvorfor starte fra bunden og eksperimentere, når der er etablerede firmaer der har gjort arbejdet for dig? Pixizoo er et godt eksempel, men ellers er du velkommen til at researche ved hjælp af mine direkte links i mit arkiv for udløbne konkurrencer.
  5. Træk en vinder – Dine brugere skal have tillid til dig. Derfor skal de kunne se at du har trukket en vinder. Du kan ikke selv skrive privat til folk, om vinderen kontakter dig og hvor meget du ønsker at pushe er op til dig. Skriv gerne i opslaget hvordan vinderen findes og kontaktes.
    1. Du kan vælge at lave et nyt opslag hvori vinderen beskrives
    2. Skrive en kommentar i konkurrence-opslaget, hvori vinderen beskrives. (tag hvis muligt – Er der flere med samme navn, så vær specifik)
    3. Skrive direkte på vinderens kommentar til opslaget. (Nok det bedste ift. at få fat i vinderen.)
Læs også:  Daglige konkurrencer - Tak for din tilmelding

 

Hvis du vil læse afgørelsen fra Forbrugerombudsmanden, er den her:

Forbrugerombudsmandens sag nr.  16/05183 (Hjem-is) og sag nr. 16/06100 (Pixizoo)

Tak for dine henvendelser af 27/4-2016 og 24/5-16 vedrørende henholdsvis Hjem-is og Pixizoo’s markedsføring på Facebook.

Markedsføringslovens § 6, stk. 1, forbyder udsendelse af reklamer via email mv. Forbuddet gælder dog ikke, hvis modtageren af reklamen forudgående har anmodet om at få reklamen på denne måde. Markedsføringslovens § 6, stk. 3, forbyder erhvervsdrivende at sende reklame ved andre midler til fjernkommunikation end elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer til personer, der har frabedt sig direkte markedsføring, eksempelvis ved registrering på Robinsonlisten.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at hvis en erhvervsdrivende præmierer eller skaber et særligt incitament for en bruger af et socialt medie til at dele eller sprede kommercielle meddelelser, vil meddelelsen som udgangspunkt blive anset for at komme fra den erhvervsdrivende (Se punkt 3.5. i de nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier).

En handling anses for at være præmieret eller belønnet, hvis brugeren kan opnå en fordel, for eksempel en rabat, opnå eller få forøget en vinderchance i en konkurrence eller der på anden måde skabes et incitament til at sprede meddelelsen (Se punkt 3.5.1). Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at anse sådanne henvendelser for at være elektronisk post efter markedsføringslovens § 6, stk. 1.

Da det ikke er elektronisk post efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, er det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at der er tale om ”en anden henvendelse” omfattet af § 6, stk. 3.

Modtagerne af sådanne meddelelser skal  have mulighed for at frabede sig disse, jf. markedsføringslovens § 6, stk. 3, og stk. 5.

Facebook har oplyst over for Forbrugerombudsmanden, at  hvis man klikker i meddelelsens højre hjørne, kan man skjule meddelelser fra den pågældende erhvervsdrivende. Kravet om, at modtagerne skal have mulighed for at frabede sig sådanne meddelelser, vil på den baggrund formentlig være opfyldt.

Hvis spredningen eller delingen kun beror på brugerens egen beslutning, vil meddelelsen ikke blive anset for at være omfattet af reglerne om uanmodet markedsføring. 

Du kan læse mere i De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier, navnlig afsnit 3 samt bilag 1 om den retlige regulering af kommercielle meddelelser på Facebook.

Endvidere kan du se vores omtale af en sag, der vedrørte et dagblads ønske om at sprede reklamebudskaber via Facebook.

Endelig kan du overveje at læse nærmere i Facebooks egne vilkår for Facebook-sider. Under punkt ”E. Promoveringer” omtales konkurrencer.

Vi håber, at dette besvarer dine henvendelser og foretager os herefter ikke yderligere i anledning af dine henvendelser.

Mine egne noter til Forbrugerombudsmandens afgørelse:

  1. Facebook opslag er ikke elektronisk post – Derfor gælder markedsføringslovens §6 stk. 1 ikke her.
  2. Brugerne kan frabede sig meddelelser fra den erhvervsdrivende. (Se billedet herunder)
  3. Brugerne vælger selv om de vil dele.
  4. Du kan derfor opfordre til deling lige så tosset som du vil – Du skal blot overholde Facebooks egne regler.
Læs også:  Superbrugsen Hurra App – Vind 16 x 3000 kr.

 

Konklusion

Du må rigtig meget når det kommer til promovering via giveaways på Facebook. Forbrugerombudsmanden har i hvert fald ikke fundet hjemmel til at de beskrevne konkurrencer overskrider nogen regler.

Du har her et glimrende værktøj til at optimere på dine kampagner. Det anbefales at du tester tingene af og laver en plan, men du kan altså sagtens lade dig inspirere af andre der har lavet giveaways før dig.

Har du kommentarer, spørgsmål, andre eksempler eller andet – Så skriv endelig til mig her på opslaget. 🙂 Så kan vi få skabt et endnu bedre indlæg til gavn for de mange iværksættere der ønsker at kaste sig ud i promovering via give aways

Hvis du vil holde øje med nye lodtrækninger, så se med fra forsiden af Nonstop.

 

Om Nonstop

Hvis du ønsker at tiltrække nye besøgende til din side, eller få et værdifuldt link til din hjemmeside, så er der mulighed for at indgå et partnerskab omkring promovering af en Giveaway. Det er ikke så effektivt til Facebook give aways, da den organiske vækst helst skal komme fra en konkurrence-strategi, men til hjemmesider har jeg et produkt du kan benytte.

Jeg har stor indsigt i lodtrækninger som markedsføring, da jeg deler dem næsten hver dag.

Kontakt mig for ønsker og tilbud.

 

Med venlig hilsen

Mark Källstrøm
Direktør, Konkurrencer Nonstop
Mark Källstrøm facebook konkurrencer Nonstop

2 Comments
  1. Maria 6 måneder ago

    Tak for nyttig læsning!

    Et spørgsmål:
    Facebook skriver, at man ikke må KRÆVE, at deltagerne tagger sig selv eller venner på et billede eller i en kommentar. Så må man skrive som følger i dette tænkte ex eller ej?

    “Vind guldkort til Tivoli. Skriv hvem du vil i Tivoli med i kommentarfeltet. Husk, du må have op til fire personer med gratis”

    Når man skriver noget i den retning er der en vis sandsynlighed for, at folk tagger dem de vil have med – men i teksten er det ikke som sådan påkrævet, at de tagger. De kan også bare skrive “min mor og far”.

    Så må man skrive et opslag af den slags – eller er det for tæt på et krav??
    Ser frem til dit input 🙂

  2. Andreas 5 måneder ago

    Hej Mark
    Er det lovligt at lave en offentlig konkurrence med at dele en egenproduceret video fra sin facebookside som f.eks. viser nogle faciliteter af en sportshal? 🙂

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© Copyright Konkurrencer NONSTOP   |   CVR:36135247

kontakt@konkurrencer-nonstop.dk

Log in with your credentials

Forgot your details?